En uheldig sammenblanding af kemikalier på en fabrik lige uden for Aalborg udløste en katastrofealarm. Naboerne inden for en kilometers radius blev evakueret.
1. september 2017 Skrevet af: Christina L. Elling
Omkring kl. 05:30 tirsdag morgen opdagede en forbipasserende patrulje fra Nordjyllands Politi røgudvikling fra foderfabrikken AnimalFood lige nord for Aalborg og slog hurtigt alarm.
Politiet og brandvæsnet ankom hurtigt efter, men fandt straks ud af, at de var nødt til at sende bud efter nogle eksperter inden for området, da de kunne se, at det ikke var en almindelig brand. Der kom noget gulligt røg op af fabrikkens mange skorstene, og en stærk lugt af kemikalier angreb straks næse, øjne og andre dele af ansigtet.
Der var ingen sikkerhed for, at der var nogle tilskadekomne. Politiet og brandvæsnet skulle vente på tilladelse fra eksperterne, men de havde alligevel sendt bud efter ambulancer, hvis der ville være nogle inde på fabrikken.
En giftig brand:
Det tog ikke lang tid før eksperterne ankom, og de konstaterede hurtigt, at der var kemikalier involveret i branden, som senere viste sig at være salpetersyre. På den tid var branden begyndt at sprede sig kraftigt til større dele af fabrikken.
Nu var politiet i højeste beredskab, og sendte meldinger ud. Der skulle evakueres inden for en kilometers radius, da røgen var meget giftig, hvis den kom i kontakt med huden, eller hvis man indåndede den. Mange var nød til at forlade deres hjem, og de der boede uden for det evakuerede område, skulle holde sig inden døre og lukke alle vinduer.
Det er gratis at oprette en konto