En ganske almindelig regnvejrsdag i Aalborg

En ganske almindelig regnvejrsdag i Aalborg Var Torben på vej hjem fra en lang arbejdsdag. Der var mennesketomt. Alle gemte sig indenfor i deres trygge og varme hjem. Der var helt stille og man kunne høre dråbernes falden himmelen. Gaden som der plejede at være god og åben, var nu blevet kold og skummel. Ja det var nu ikke fordi det var så forfærdelig lang tid siden at der var liv i gaden. Solen var ved at gå ned og natten var nær. Torben skulle skynde sig nu. Han kunne hører trampen af en mindre flokmænd på vej hen mod ham. Det var allerede tid. Nu kom de. De kom hver aften og tjekkede at alle var på deres plads efter det blev mørkt. Torben kunne nu se sit hus. Han begyndte at sætte tempoet op. Da Torben stod lige foran hans hus, kunne han høre at de var nær, han skyndte sig ind i hjemmets varme. Da han kom ind, stod fruen og bagte med lille Lis, på kun 4 år, siddende på en stol lige ved siden af. Døren blev sparket op og Lis begyndte at græde. De kom væltende ind i huset ” Hvem er manden i huset?” Råbte den ene. Torben trådte roligt frem ”Hvad kan jeg hjælpe dig med min gode herrer?” Sagde Torben stille. ”Vi så en skikkelse udenfor deres hus efter det var blevet mørkt. Jeg er bange for de kommer med mig” Sagde de bestemt. ”Jamen gode herre jeg kan ikke helt jeg kan ikke helt se hvorfor jeg, en uskyldig mand, skal straffes for en andens mand fejl”. ”Du kommer med os!” og sådan blev det Torben blev modvilligt slæbt med. Han blev smidt ind i en lille celle ved siden af nogle andre ”Kriminelle”. Nogle gange kom de forbi for at pine Torben. Dagene og nætterne blev længere og længere. End dag kom de og slæbte ham ned af fængselsgangen. Torben Havde ikke meget liv tilbage i sig. Og lige der midt ude på fængselsgangen bukkede Torbens liv under. Han hørte en stemme komme fra Oppe fra: ”Alt skal blive dit!”