Analyse af 'Et nyt liv uden Facebook' af Claus Andersen

Bør man overveje at droppe Facebook? Facebook er langt det største sociale medie, med ca. 2 milliarder aktive brugere om måneden, slår de nemt YouTube, Instagram og Snapchat. Det er dog ikke alle brugere, der har tænkt sig at blive på Facebook og en del har allerede forladt det ellers så populære sociale medie. Mange har forladt mediet da de ikke føler at de respektere privatlivet, Facebook opsamler og sælger nemlig dine oplysninger til tredjeparter. D. 26. maj 2012 blev kommentaren “Et nyt liv uden Facebook” skrevet af Claus Andersen bragt i jyllandsposten. Kommentaren handler om, hvorfor forfatteren har valgt at forlade Facebook og hvordan det var gik ham.

Forfatteren valgte at forlade Facebook af flere årsager, men hovedsynspunktet er at man ifølge ham kunne være lige så lykkelig, hvis ikke mere, uden det sociale medie, og at det nogle gange var ligeud dårligt for dig.Dette understøtter Andersen ved hjælp af 6 pointer gennem kommentaren.Den første grund forfatteren nævner, er hvordan Facebook konstant rykker grænserne for hvad der hører til privatlivet, han uddyber det dog ikke yderligere.En anden ting forfatteren ikke kan lide ved Facebook, er hvordan dem man snakker med på Facebook, ofte er de ”venner” man ikke snakker med i virkeligheden. Og nævner, at han aldrig har mødt mange af de venner, han har online, men har tilføjet dem pga. af fælles venner, eller bare sagt ja når han modtog en anmodning.Ifølge skribenten er man ikke sig selv på Facebook, men en reduktion. Da det sociale medie originalt blev lavet til college-studerende i USA, er oplysningerne man bliver spurgt om ting som de ville være interesseret i, det kan f.eks. være hvilket musik du lytter til, dine yndlingsfilm og om du er i et forhold eller ej. I forlængelse af dette, nævner Andersen det at man i sin hverdag begynder at blive påvirket af Facebook, man begynder at koge alt ned til en sætning, som kan ligges på nettet. Og nævner et eksempel fra hans eget liv, hvor han havde mødt den finske præsident, og kort efter at være kommet ind af døren, satte han sig foran computeren for at dele det på Facebook.Forfatteren nævner også problemet med at alle de nyheder og artikler man ser, er ting som bliver delt af ens venner. Da mange har samme politiske synspunkter som deres venner, får man aldrig noget modstående ind, som fører til en yderligere polarisering af den politiske debat.En af de sidste ting Andersen skriver, er hvordan han begyndte at se flere og flere mænd som ham selv prøver på at kæmpe mod en tidlig midtvejskrise, og at de vil vise at de stadig er ”edgy, havde fingeren på pulsen og kunne sætte dagsordenen.” han så også hvordan de alle viste et falsk billede af den perfekte mand, som var maraton løber og kunne balancere både familie og karriere.Dette begyndte at gå ham på i en så høj grad, at han hverken kunne holde ”de perfekte mænd” eller ham selv ud.I forbindelse med dette nævner han en banal pointe som stammer tilbage fra grækerne ” jo mere, man prøver at spille lykkelig, desto mindre lykkelig er man.”