Sociale medier er en del af de flestes hverdag. Nogle ville måske endda også mene at de sociale medier er deres liv. Rigtig mange, især unge, føler trang og nødvendighed til at kigge på de sociale medier, for ikke at gå glip af noget og ikke kan deltage i samtalen om det nyeste oplæg. Det går ud på at have flest ”venner” og følgere, et ræs som kun kan beskrives som værende ligegyldig. At have 1000 venner på Facebook, er ikke ensbetydende med at alle 1000 vil være der for dig når du har brug for det. De sociale medier gør mere ondt end de gavner. Det er en mulighed for mennesker at gemme sig bag en skærm, og ikke stå til kende for det der bliver sagt fra deres side. En mulighed som ender ud i mobning, fra en anonym person, som jeg personligt synes er værre, end at vide helt præcist hvem der kalder dig en luder, eller hvad det nu skulle være. I kronikken ”Et nyt liv uden Facebook”, udgivet i 2012 hos Jyllands-Posten, skriver Claus Elholm Andersen at han har droppet Facebook, samt om de reaktioner han har haft og hans venners reaktioner. Han kommer med et budskab der hedder at droppe Facebook. Med dette budskab prøver han at komme ud til de unge, selvom det nok mest er ældre, som læser Jyllands-Posten. For at få budskabet igennem gør han brug af fem hovedsynspunkter. Det første er at Facebook rykker privatlivets grænser. Man får vane af at dele af alt man laver i dagligdagen, om det så er hvem man er sammen med, hvor man er eller noget helt tredje. Og hvis ikke man deler, spørger folk hvorfor, der er en eller anden form for forventning fra alle andre. Det er få ting som ikke bliver delt. Det andet synspunkt er at Facebook er en reduktion, ens karakter bliver sat i en kategori. Man bliver dømt og sat i båse alt efter hvad man lægger, hvordan man ligger det op og hvor meget man ligger op. Tredje synpunkt er at man begynder at se virkeligheden gennem de opslåede Facebook statusser. Hvilket gør at man i sidste ende får en forvrænget ide om hvordan andres liv, og sådan set også det normale liv, ser ud. Ens status bliver altid skrevet så man fremstår i bedst mulige lys. Det fjerde synspunkt er at nyhedslæsning primært foregår over Facebook. Man ser de artikler ens venner deler, hvilket også er de artikler man sikkert selv er enig med på forhånd, især hvis det gælder politiske emner eller diskussioner. Det resulterer i yderligere polarisering i den politiske debat. Det femte og sidste synspunkt er at ens Facebook venner ikke altid er ens venner i virkeligheden. I de fleste tilfælde vil over 90 procent af ens Facebook venner sikkert ikke være der for dig når du har brug for det. Som nævnt længere oppe går det ikke kun ud på at være venner med dine rigtige venner, det går ud og bliver venners venner og dine venners familie. Det er et ræs, der uden tvivl skaber en form for stress især hos mange unge. Claus Elholm Andersen forsøger ved brug af logos og patos at overtale os til at droppe Facebook. Logos bruger han ved at bruge hans titel som lektor, og patos bliver brugt da han skriver om de forskellige, meget voldsomme, udtalelser hans Facebook venner kom med da han først sagde han ville droppe Facebook. Hans argumenter bliver vist som eksempler ved belæg. F.eks. er hans synspunkt om at Facebook er en reduktion en påstand og ”per definition” samt ”naturligvis” er styrkemarkører. Jeg har svært ved at tro at denne kronik, som jo selvfølgelig også er udgivet i et forum, hvor det, med stor sandsynlighed, er flest personer uden Facebook der vil komme til at læse den, vil kunne få den helt store indflydelse på om folk vælger at droppe Facebook eller ikke. Jeg er uden tvivl enig i hans synspunkter og argumenter, dog mener jeg at det vil tage et større forum, flere tekster af samme emne, og højst sandsynligt personer med større indflydelse på samfundet, som derfor også vil have en større gruppe af mennesker de kan nå ud til. Uden det tvivler jeg på at man som samfund vil tage hans budskab seriøst og gøre handling ud fra kronikken. Facebook, og andre sociale medier, er som sagt en stor del af især unges hverdag og kommunikation. Størstedelen af de unge bruger de sociale medier til at kommunikere på, ikke mange ringer eller sender en besked til hinanden længere. Der skal mere end bare en lektor på et universitet i Finland, til at få gennemført at en større gruppe af mennesker sletter deres profiler.
Det er gratis at oprette en konto