Uddrag fra opgaven
Dæmondræberen Jeg stod lige bag ham med hævet kniv, det kunne godt være at hans forklædning snød mennesker, men ikke mig. Hans sad i sin stue og så helt uvidende ud, for det var han. Jeg havde skygget ham i flere dage, og ventet på det rette tidspunkt at slå til. Det var nu, lige nu. Jeg hæver kniven til dødsstødet, men lige i det øjeblik vender han sig om og kigger på mig med udslidte øjne. Øjne som et spejl lige ind i sjælen. En sjæl som bare har lyst til at slippe væk fra det hele, komme ud
Få fri adgang for at læse hele teksten og downloade ubegrænset.
Få fri adgang