Genre: Billeder tilhører genren sagprosa eller faktion, da vi kan sige, at der er en: Afsender, et sagforhold og en modtager. Hvem har lavet billedet? Hvad handler det om? Og hvem skal læse billedet?
Entydigt, fåtydigt, flertydigt og mangetydigt: Ligesom ord kan et billede rumme forskellige grader af betydninger eller betydningsmuligheder. Vi kan kategorisere billeder efter betydningsmuligheder:
Entydigt: Det entydige billede er karakteriseret ved, at billedets betydning er fast. Modtageren vil få en ganske bestemt betydning af billedet. Entydige billeder er fx færdselstavler, forbudsskil
Fåtydigt: Det fåtydige billede er karakteriseret ved at rumme relativt få betydningsmuligheder. Fremgangsmåden består i først at beskrive og bestemme billedets faktiske betydning(denotative betydning).- det man kan se på billedet og derSide 1 af 30
næst prøve at bestemme betydningsmuligheder, som billedet i øvrigt har så kaldet medbetydninger(konnotative betydning).
og-
Flertydige/mangetydige: Det mange- flertydige billede er karakteriseret ved at være ubestemmeligt med hensyn til betydning, budskab og hensigt. Som regel er man ikke klar over, hvad det er billedet ønsker, man skal lægge mærke til. Fx: Livet af Chagall, Stalingrad og Såret Vilddyr af Asger Jorn, Ole Sporring. Det samme gør sig gældende inden for reklamer. Billedet kan rumme mange forskellige elementer og vise dem på en sådan måde, at alle elementer synes lige væsentlige.
Det er gratis at oprette en konto