il 15 års var det første gang, hvor jeg rigtigt var til fest. Og der var alkohol på bordet. Det var som at opdage en hel ny side af sig selv, som man indtil nu kun havde oplevet som svage glimt år man fik én mokai eller to til, men pludselig begyndte det at kunne ses i flere af mine venners øjne og være måde. Jeg drak ikke selv til den fest. Hvilket var okay, vi var en gruppe piger, der ikke gjorde det til hver fest, og det er altid nemmere, når der er mere end én til så du ikke føler dig udenfor. Det sidste år i skolen der blev festerne flere, og alkohol blev – ja, hvad jeg vel egentlig også forventede – en fast genstand. En fest uden alkohol er ikke en fest. Jeg så, hvordan alkohol kunne ændre personligheder, og det var spændende og skræmmende på samme tid. For nogen var det tydeligt en lettelse at kunne drikke. Det var en måde at slippe alle hæmninger og vinde selvtillid på. De opspændte skuldre faldt ned på plads, når den brændende alkohol gled ned gennem halsen, lidt som når man er gennemblødt og kold og så tager et varmt karbad. I folkeskolen var alkohol i mængdevis, så sjældent før 9, klasse. Her begyndte det at blive en ulempe for mig, det med at drikke. Jeg blev et fremmedelement. Når socialisering foregår gennem ikke druk, så kommer man til at virke malplaceret med et glas i hånden. Hvis man siger
Det er gratis at oprette en konto