Dagene bliver kortere, det bliver koldere, julen er lige om hjørnet. Julen er hjerternes fest og en lykkelig tid. Men ikke for mig som skilsmissebarn. Det er ikke sjovt. Skal jeg holde juleaften med mor? Skal jeg holde juleaften med far? Tankerne flyver rundt, jeg vil ikke såre nogen. Jeg har ikke altid holdt jul som en separeret familie, og det er det der gør allermest ondt. Men det er der ikke noget, at gøre ved nu. Jeg kan huske hvordan det var, alle var glade og tilfredse. Vi dansede rundt om juletræet ” højt for træets grønne top...” Det var min ynglings sang i juletiden. Den spredte glæde og kærlighed. Men sådan er det ikke mere. Der er ingen glæde i mig og julen er noget der skal overstås, en mørk periode.
1. Advent, allerede der. Følelsen af tvivl, alle spørgsmålene jeg bliver mindet om igen, det gør ondt. Jeg græder, det eneste der hjælper er, at gå ture. Det får mig til at tænke på noget andet, jeg glemmer alle de spørgsmål jeg har. Når jeg går, er det som om, at naturen giver mig energi. Energi til at holde modet oppe, en pause fra det mørke. Jo flere ture jeg går, jo lysere bliver det. Men det er stadig mørkt.
Det er gratis at oprette en konto