Jeg er et skilsmisse barn. Det er til tider en svær ting. Det kan de fleste ikke forstå. Når du er ved din mor er det en ting, og når du er ved din far en anden. Din far har måske fået en ny kæreste. Som opdrager på en anden måde. Og han er måske for svag til at sige fra og opdrage sine egne børn. Det er mine børn, jeg fortæller dem hvad der er rigtigt og forkert. Det er en sætning de fleste skilsmisse børn gerne vil høre. Det er en anden verden at være skilsmisse barn. Du skal indrette dig efter hvor du er henne, og du føler dig som en fodbold. Der bliver skudt fra den ene ende af banen, til den anden. Og der er vidt forskelige personer der tager imod en.
Når ugen er slut, bliver man afleveret videre. ”Nu er det din fars tur til at have dig” som jeg var et stykke legetøj de havde vundet i tivoli. Men på den anden side har jeg jo ikke noget valg. Hvis jeg vil se min far bliver jeg jo nød til at blive afleveret der ude. Men det virker bare ikke fair, at en skilsmisse skal gå ud over barnet. Selvom det egentligt ikke har noget med barnet at gøre. Og som skilsmisse barn tænker man tit. Kan de ikke bare flytte sammen igen? Men skilsmisser kan være så brutale og de kan være mindre brutale.
Det er gratis at oprette en konto