Hun sad bare der, krøllet sammen i fosterstilling nede foran sofaen, hun græd og holdte sig til maven. Jens måtte have kunne høre hendes høje hulk, for kan kom nærmes stormende ind i stuen, da han trådte ind i stuen fik han et forskrækket og nærmest forstenet udtryk på sit ansigt. Han brød ud af det der virkede som en trace og skyndte sig hen til hende, knælede ned til hende foran sofaen og omfavnede hende ”jeg ved ikke hvad der skete” hulkede hun. Der var blod på gulvet lidt væk fra dem og der var blod på hendes bukser. Han holdte bare om hende og kyssede hende flere gange på siden af hovedet, hun blev ved med at græde og mumlede ”ikke igen, hvorfor lige mig”, ”det skal nok gå” hviskede han til hende og kyssede hende endnu engang, en enkelt tåre faldt nu også fra hans øjne. Det var sket tre gange før.
Det er gratis at oprette en konto