stigningsregn, orografisk nedbør, regn fra skyer, som er dannet, ved at fugtig luft løftes til vejrs over bakker eller bjerge. Opstigningen medfører adiabatisk afkøling, og der dannes skyer og nedbør.
Frontnedbør
Frontregn er regn der dannes langs grænsen — fronten — mellem en kold og en varm luftmasse. Den varme luft vil normalt indeholde mere vanddamp end den kolde og i kontaktzonen vil den varme luft blive kølet ned, hvorved den kondenserer til bittesmå vanddråber, der vokser sig større og større, indtil de ikke længere kan holde sig oppe i luften og falder ned. Hvis den varme luft bevæger sig hurtigere frem end den kolde, kaldes grænsen en varmfront, og omvendt, hvis den kolde luft bevæger sige hurtigere frem end den varme, kaldes det en koldfront.
Varme tordenvejr (konvektionsnedbør)
På varme, solrige sommerdage kan man i Danmark få kraftig konvektion, som kan frembringe såkaldt varmetorden. Tordenvejr i forbindelse med varm- og koldfronter kaldes front torden, mens cumulonimbusskyer dannet på vindsiden af bjerge fører til orografisk torden. Det tordenvejr, der optræder, når fugtig, instabil luft blæser hen over varme hav- eller landområder, hvor konventionen forstærkes og massevis af tordenskyer dannes, kaldes luftmasse torden. I Danmark er der på en given lokalitet i gnsn. 11 døgn om året med torden. Højsæson er månederne juni, juli og august.
Det er gratis at oprette en konto