Jordskælv skyldes, at spændinger i Jordens skorpe udløses.
Dybhavsgrave er dybe, undersøiske dale, der opstår i områder, hvor en oceanbundsplade skubbes ind under en kontinental plade.
Man bruger richterskalaen – denne er udarbejdet af seismolog Charles Francis Richter (i nogle tilfælde også Mercalli-skalaen) til at angive jordens rystelser. Nærmere er det logaritmen, der betegner jordfladens svingninger målt i mm 100 km væk fra jordskælvets epicenter (centrum). Hypocenteret er under epicentret, altså i jorden.
De destruktive pladegrænser
Subduktionszone: Oceanbundsplade skubbes ind under en kontinentalplade – Kraftige jordskælv og vulkansk aktivitet. Eksempelvis Himalaya og Andesbjergene.
De konstruktive pladegrænser
Pladerne bevæger sig væk fra hinanden. Herved kan der opstå Midtoceanryg (Magma udfylder sprækken mellem pladerne og danner ny oceanbund i form af en bjergkæde på havbunden).
Eksempel Island.
De transforme pladegrænser
To plader glider langs hinanden. Typisk opstår der jordskælv.
Eksempel San Andreas forkastningen i Californien.
Bjergkædedannelse
To kontinentalplader støder sammen.
Kontinentalplader, der glider fra hinanden danner en divergerende pladegrænse.
Plader, der støder mod hinanden danner en Konvergerende pladegrænse.
Måling af jordskælv:
Fra et jordskælvs hypocenter sender jordskælvet seismiske bølger ud i alle retninger. Styrken af en seismograf og opgives i Richterskalaen.
Tsunamier:
En bølge på havet, der er fremkaldt af en kortvarig, storskala forstyrrelse af havbunden.
Det er gratis at oprette en konto