DNA og arvemateriale

DNA kommer fra engelsk og er kaldet DeoxyriboNucleic Acid, som dog på dansk er kaldet deoxyribonukleinsyre. DNA består af baseparene: adenin, der hænger sammen med thymin og cytosin, der hænger sammen med guanin. DNA er opbygget af en dobbelthelix, dvs. at DNA ”snurres” i dobbeltstregede nukleinsyre. De to strenge bliver holdt sammen af baseparene. Baseparene indgår i nukleotider, hvor baseparene hænger sammen med en en deoxyribose (sukker) og en fosfatgruppe. For at kunne danne et nukleotid, bliver der nød til at indgå nukleinbaser, som er grupper af nitrogenbaserede molekyler (baseparene). Nukleotiderne er de grundlæggende ”byggesten” i DNA.

DNA ligger i kromosomer inde i cellekernen. Hos mennesker indeholder celler to kopier af DNA – et fra faren og et fra moren. DNA producere protein, og derfor er et gen, et stykke DNA der koder for protein. Der findes forskellige former for gener – der findes de gener, som koder for om man fx har blå øjne eller har brunt hår. Generne findes i det arvemateriale, som vi har arvet fra vores forældre.

Når vores DNA skal foretage en opgave i cellen, har den brug for en form for ”mellemstation”, som vi kalder RNA. RNA er næsten ligesom DNA, RNA er også opbygget af kæder af nukleotider, men de har forskellige opgaver. Desuden ændres thymin til urasil, så adenin danner ikke længere par med thymin, men urasil..