Inde i cellernes kerne findes der kromosomer, som indeholder kroppens arvemateriale. Det er nogle slags store strukturer. Kromosomerne er opbygget af DNA, og som vi kalder det; gener. Det er nogle lange spiralsnoede snore, bundet sammen af sukker. Lige inden en celle deler sig, fordobles antallet af kromosomerne. Det er kun når cellen er ved at dele sig, at man kan se kromosomerne, fordi de ruller sig sammen, inden de deler sig, dette kaldes også for mitose. Menneskets æggeceller og sædceller består kun af 23 kromosomer. Det 23. Par er kønskromosomer. De første 22 par bliver mindre og mindre, altså er fx par nr. 4 større end nr. 5. Vi består i alt af 23 par kromosomer, den ene halvdel har vi fra mor og den anden fra far. En dreng har et Y og et X-kromosom, mens piger har to Y’er. I ægcellen vil det 23. altid være et X-kromosom. Sædcellen har enten et X eller Y kromosom, der bestemmer barnets køn. Patogene bakterier er sygdomsfremkaldende bakterier.
DNA er bestående af fire stoffer bundet sammen af sukker. Det er: Adenin, guanin, thymin og cytasin, men vi bruger bare forkortelserne. A, G, T og C, og det er altså de fire stoffer, som alle vores koder er opbygget af. DNA’et ligner lidt en snoget stige. Hvert trin er bestående af to stoffer. Adenin sidder altid overfor Thymin, og guanin overfor cytasin. Selve DNA’et er snoet op omkring nogle proteiner kaldet histoner, hvilket er en slags skelet. DNA-tråden er ca 1,2 meter lang, og strukturen hedder dobbelt hexid. Nukleinsyre er fælles betegnelse fpr DNA og RNA.
Det er gratis at oprette en konto