Jeg vågnede brat op, da døren til lejligheden lukkede med et brag. Jeg var faldet i søvn på chaiselongen foran fjernsynet. Jeg tog fjernbetjening og trykkede på fede røde knap, der gjorde skærmen sort. Helt sort. Jeg sad der i et par minutter og stirrede på den sorte skærm. Jeg kiggede på væguret og så, at klokken var 05:45. Lyset til entreen var tændt, og en skygge kom tættere på døren ind til stuen. Jeg kunne se, at det var Jesper. Hans mørke brunt hår var uglet, som om han lige var vågnet. Han havde sorte cirkler under øjnene. Han havde lige fået et nyt job, ved et firma eller sådan noget. Det er heller ikke fordi, han fortæller mig alt om hans arbejde. Men han så ødelagt og træt ud. ”Jesper skat, hvor har du været? ” spurgte jeg. Men jeg havde en følelse af, at jeg allerede kendte svaret. Han havde helt sikkert været ude at drikke og være fræk sammen med Camilla. ”På arbejde” sagde han koldt. Den undskyldning havde han brugt de sidste fire dage, han kom så sent hjem. Jeg tænkte ikke over det, men det røg bare ud: ”Var du sammen med Camilla? ” Jeg var helt bange for, at han ville sige ja og forlade mig for altid. Han åbnede munden for at sige noget, men ingenting kom ud. Jeg kendte det ansigtsudtryk, når noget slemt er sket. Vreden blussede op i mig og jeg råbte: ”Jeg vil ikke høre det. Du behøver ikke at fortælle mig noget. Bare gå, jeg gider ikke at se på dig mere. ” Tårerene truede med at falde, men jeg holdt dem inde. Han måtte ikke se mig på mit svageste. Jesper stod tavst ved chaiselongen og stirrede forbløffet på mig, imens jeg kylede ord efter ord mod ham. Det var ikke ham, der burde se sådan på mig, det var mig, der burde se sådan på ham.
Det er gratis at oprette en konto