Ask og banden

De omringer huset alle fem, og trækker deres masker på, mens de tjekker deres våben. Lederen af gruppen Finch, går mod fordøren mens de andre trækker deres våben, og begynder at gå om til bagdøren. For så at finde døren åben. Det finder de mærkeligt, da denne nøje planlagte operation, udtrykkelig sagde at Ask og hans mor skulle være kommet hjem for et 27 minutter siden fra skole, så de skynder sig om i garagen, hvor de finder den tom, samtidig med at Finch har søgt i huset uden nogen spor efter Ask og hans mor, kun en gammel dame sidder i huset.

Fredag 8:00 Jeg er på vej til skole, som jeg altid gør om mandagen, men denne mandag føles mærkelig. Det er en følelse som jeg ikke kan beskrive. Men skolen går som den plejer, matematik i de første to timer, og så er der frikvarter, hvor jeg plejer at spille fodbold på skolens lille streetbane. Efter frikvarteret går brandalarmen og alle bliver sendt hjem, på grund af risiko for røgforgiftning.

Fredag 10:30 Kommer jeg hjem og med det samme jeg træder indenfor, kan jeg tydeligt mærke at alt ikke er som det plejer. Jeg ved jo godt at jeg kommer tidligt hjem, men min mor burde jo have fået af vide af skolen, at vi havde fået fri. Men samtidig var hun jo aldrig ved computeren på dette tidspunkt. Hun plejer at være i køkkenet og sidde med den nyeste udgave af BT, en bagel og en kop kakao, for hun afskyr kaffe og te, ”for det smager som bræk”, siger hun i hvert fald når nogen ikke ved bedre, eller bare lige skal udfordre skæbnen. Men i dag sad hun ikke ved bordet i køkkenet, nej, hun var faktisk slet ikke hjemme, det var min uudholdelige tante, mormors storesøster, som sad i stuen og råbte ”Hej Aske! Din mor er ikke lige hjemme nu, så hun skrev til mig om jeg ikke ville være hjemme når du kom hjem.” Nårh ja, jeg havde lige glemt at mor er vildt overbeskyttende, hun vil næsten aldrig lade mig blive alene hjemme, hvilket også er derfor at hun arbejder hjemme næsten hverdag, medmindre hun har fri inden jeg når at komme hjem. ”Hvad skulle hun råber jeg tilbage?” ”Et møde eller sådan noget, men noget vigtigt skulle hun for da jeg kom, fortalte hun at det nok ville blive et langt møde. Og inden jeg kunne nå at spørge mere ind til det, var hun ude af døren og på vej ind i hendes bil” råber hun tilbage. ”Ok, men kan du så ikke blive derinde, så du ikke forstyrrer mig? For jeg kan ikke holde dig ud.” Det sidste siger jeg dog ikke, men tænker det bare. Og med de ord løber jeg op af trappen, som er en gammeldags trætrappe med fine og gamle udskæringer af forskellige dyretegn. Mit værelse er på højre hånd når man kommer op ad trappen, og når man træder ind, er det som at komme ind i en hel ny verden, synes jeg selv, for væggene er udsmykket med trælse og negative citater, som for eksempel: ”Fortvivl på dig selv, når livet ser mest sort ud”, ”skam dig Inger Støjberg” eller ”i hate your positive shit!” Som du nu tænker; ”Hvorfor?” Så kan jeg fortælle dig at du ikke er den eneste som har spurgt om det, og mit svar er simpelt, det får mig i bedre humør. Hvorfor ved jeg ikke, men jeg smiler hver gang jeg kommer ud fra mit værelse. Værelset er aflangt med skråt loft. I midten er der et vindue og under vinduet står min seng. I enden af værelset står der et hvidt skrivebord med reoler på begge sider. Gulvet er akustikgulv, som vi lagde i sidste måned.