Endelig kom han op ad skrænten, han lå i længere tid helt stille i den kolde sne, og tænkte på den forfærdelig situation han havde stået i tidlige på aftenen, hvor han tilfældigvis havde overværet en bande først mishandle en yngre mand, og der efter slå ham ihjel. Lars kig i chok og havde tabte sin sodavands flaske, da det dødbringende skud havde lyt, og da havde banden opdaget ham. Der kig ikke så lang tid før han stod omringet af banden. Han hørte en af dem råbe, dræb ham. Han udså sig hurtigt det største hul i kredsen omkring ham og begyndte at løbe. Han skød genvej gennem en skov, men kunne hele tiden høre motorcykelbanden bag ham. Han husker hans smertefulde fald, hvor han brækkede armen, og rejste sig så op.
Med blikket rettet mod jorden gik han langsom over mod tankstationen. Pludselig kunne han høre en stemme han havde hørt før, men kunne ikke genkende den. Stemmen kom over fra tankstationen, han kiggede der over, og så at det var mændene fra overfaldet. Han hoppede hurtigt over bage en busk for at gemme sig, men mændene hørt lydene fra ham.
Han åbnede forsigtigt øjnene, han var skregslagende. Heldigvis havde de ikke fundet ham. Han følte sig som en lille mus i sit hul, gemmer sig for katten og klar til at løbe hvis den skulle blive opdaget, men med en angst for et tilbud man ikke kan stå for hvor efter at fælden klapper.
Det er gratis at oprette en konto