Analyse af Helium

Præsentation Kortfilmen ”Helium” er instrueret af Anders Walter og dens varighed er 23 minutter. Helium handler om den dødssyge Alfred, der sammen med rengøringsassistenten Enzo, opdigter en fantasiverden, der hjælpe ham til ikke at være bange for at dø. Helium overholder næsten alle genretrækkene for en kortfilm. Altså, der er få personer, et enkelt handlingsforløb, foregår over kort tid, en genstand spiller en central rolle og der bliver lagt stort vægt på lyden. Der er blot et genretræk den ikke opfylder, og det er, at den varer ikke mellem 5 og 15 min. Fordi den er længere kaldes den en novellefilm og ikke en kortfilm. Denne kortfilm er en fortællende kortfilm, da det er opbygges om en novelle med en enkel handling og få personer. Samtidig bliver der brugt mange filmiske virkemidler for at fortælle historien. Handling og komposition Kortfilmen er en lineær kortfilm og er opbygget med en fremadskridende handling. At den er lineær betyder, at der er en klar begyndelse og en naturlig slutning. Der er også en bestemt rækkefølge af scener og sekvenser der er begrundet i handlingen. At handlingen er fremadskridende betyder, at man kan se, at der er noget som udvikler sig. I denne kortfilm kan man se, at Alfred bliver mere og mere syg igennem handlingen. Dermed er det en fremadskridende handling. Helium? er en rørende fortælling, der hudfletter et alvorligt og tabubelagt område. For hvordan forklarer man et barn, at det skal dø? Netop derfor får man det indtryk, at ingen voksne i ?Helium? har haft modet til at konfrontere Alfred med hans tragiske skæbne. Konsekvensen af det er, at han er dødsangst i ordets bogstavelige forstand. En dag kommer den perplekse rengøringsmand Enzo ind på Alfreds værelse. Med udgangspunkt i de modeller af luftskibe, som Alfred har hængende i loftet, opfinder Enzo en fabelagtig drømmeverden kaldet ”Helium”. Når Alfred dør, vil et gigantisk luftskib fragte ham til Helium, hvor svævende øer er befolket af alle dem, han har kær. Vi pendulerer derfor mellem den blygrå og benhårde realisme på hospitalsgangen og den pastelfarvede fantasiverden?r?. De visuelt dekadente billeder er et tydeligt udtryk for Walters erfaring som tegneseriemager.