Novellen ”Prinsessen og Bengt” er skrevet af den svenske forfatter og dramatiker Malin Lindroth, født 1965. Den blev udgivet i det svenske feministiske tidsskrift ”Bang” i år 2000. I novellen møder vi et skilsmissebarn, der har problemer i sin hverdag. Det skaber en del stress og kommunikationsproblemer mellem personerne i handlingen/i deres miljø.
Novellen starter in media res, den begynder lige på og hårdt uden nogen præsentation af personerne i handlingen eller lignende. Det er skønlitteratur i den socialrealistiske genre, da den holder sig på realplan og ikke forvilder sig ud fra de normale rammer. Problemstillingerne i handlingsforløbet er realistiske og man kan nikke genkendende til dem. Dvs. det er en moderne families hverdags fortælling. Vi hører kun om pigens/prinsessens tanker og følelser, derfor er novellen skrevet i jeg-fortællerform, indre synsvinkel. Den er en blanding af direkte tale dialog mellem to personer og beretning. Novellen er skrevet i nutid og er kronologisk. Den fortalte tid strækker sig over nogle timer på en almindelig varm sommerdag. Novellen foregår i moderne tid, hvor storskærm og selvtændende elektrisk lys er en normalitet. Den er skrevet i forholdsvist lavt sprog, der er ingen voldsomt svære ord eller lange uforståelige sætninger. Den er meget rytmisk, fængende og billedligt godt fortalt. Der er mange tillægsord, som gør historien detaljeret beskrevet og beskrivelserne af personerne og miljøet er godt ”farverigt” fortalt, hvilket giver den en hvis stærk, følelsesmæssig stemning.
Det er gratis at oprette en konto