Analyse af 'Jesper og Prinsessen' og sammenligning med 'Klods-Hans'

Jesper og Prinsessen er skrevet af Evald Tang Kristensen i 1868 og er et kunsteventyr, dog med folkeeventyrlige træk.

De folkeeventyrlige træk er at der f.eks. ikke bruges mange tillægsord til at beskrive personerne i historien, de er blot beskrevet som onde eller gode, smukke eller grimme, der er også mange gengivelser i eventyret, hver gang Jesper har fundet noget nyt på vejen siger han: ”Hej! Her fandt jeg bytte”. Det som alligevel gør det til et kunsteventyr, er at der er noteret en fortæller, og/eller en forfatter af eventyret.

Et folkeeventyr har visse letgenkendelige træk, som også ses i Jesper og Prinsessen. Blandt andet indledningen ”der var engang” og en lykkelig slutning. Derudover er der en helt, som her er Jesper, rivaler, som er hans brødre og selvfølgelig prinsessen og det halve kongerige. Disse ting hører med til de fleste former for eventyr.

Man kan også sætte dette eventyr ind i ’Aktant-modellen’ Hvor vi kan stille det sådan her op:

Giveren: Kongen, udlover prinsessen og det halve kongerige til den der kan opfylde hans krav (I denne sammenhæng, at få prinsessen til at sige ”Det er løgn!”)

Objekt/Mål: Prinsessen og det halve kongerige.

Modtageren: Jesper, som opfylder giverens krav, og får prinsessen til at sige ”Det er løgn!”