Eleveksempel: (udvalgte passager fra en aflevering, der er bedømt til over middel)
(…) indikerer at teksten er blevet forkortet.
BOR HER
Hvordan definerer man et byrums identitet, når man bor i, hvad mange betragter som et ”belastet kvarter”? Det er det, rapperen Raske Penge gør i sit rapnummer ”Bor her”, som blev udgivet i 2011. Rappen omhandler forfatteren Raske Penges kvarter, 2400 Nordvest, mere specifikt Bispebjerg. Gennem rappen beskriver Raske Penge sit kvarter og prøver at give sin vinkel på 2400. Musikvideoen, der knytter sig til rappen, foregår i lokale miljøer i 2400 og lægger sig meget op af teksten, hvor der skabes samspil mellem sproglige og visuelle virkemidler.
Genren af sangen er rap, hvor undergenren er Dancehall. Rappen er overvejende lyrisk, da der gennemgående bliver beskrevet stemninger og ikke følger en bestemt narrativ struktur. Dog kan der argumenteres for, at der skabes en fortælling igennem stemningerne, men den fremkommer overvejende lyrisk. Dette eksemplificeres også af videoen, der heller ikke har nogen narrativ struktur, men bevæger sig til tider over i performancegenren. Resten af tiden er musikvideoen lyrisk og skildrer stemninger. Musikvideoen er et slideshow af fortrinsvis sort/hvide stilbilleder der…
(….)
Fortælleren er førstepersonsfortæller, da han omtaler kvarteret, han beskriver, som sit eget. Dette bliver yderligere eksemplificeret på første linje, hvor der bruges tydeligt jeg-fortæller.
Det er gratis at oprette en konto