Der er to introer i novellen. Den første intro beskriver en situation vi ikke helt får afsluttet, hvorefter vores fortæller starter forfra, men det er den samme situation, der bare bliver fortalt på en anden måde og som er mere beskrivende og til at forstå.
Vores jeg-fortæller i denne novelle er også vores hovedperson. Eftersom at det er en jeg-fortæller, kan man ikke være sikker på, at den er fortrolig. Ulempen er, at man hører det hele fra hans synsvinkel og mening.
Svend er en person, der praler meget af hvad han har, og hvor god han er. Han giver udtryk for, at han har mange penge og er god til at score mange damer. Han er altså damernes ven, meget overfladisk, materialistisk og egoistisk. Men igen, man kan ikke være sikker på, at det er det rigtige, da det er vores fortællers mening og syn på ham.
Louise er magt syg, mande-hader, umoralsk, hidsig og manipulerende.
Vores fortæller bider mærke i mange små ting, især om Louise. Igennem hele novellen tænker han meget over hvad der bliver sagt, og hvordan folk opfører sig. Han er altså meget betænksom.
Hvor i mod Louise og svend er egoistiske, selvfiske og ligeglade med andre, er vores fortæller mere sympatisk, og tænker på hvordan andre har det.
Det er gratis at oprette en konto