Komparativ analyse af 'Livet i badeværelset' og 'Terminologi'

Komparativ analyse af ”Livet i badeværelset” og ”Terminologi”

I denne skiftlige besvarelse foretages en komparativ analyse på baggrund af værkerne ”Livet i badeværelset” og ”Terminologi”. Opgaven vil hovedsageligt centralisere den social-historiske vinkel og fokusere på sprogbrug og virkemidler. Værkerne, der i denne gennemgang, vil blive fokuseret på medvirker i lyriksamlingen ”Konfrontation” af Klaus Rifbjerg. Lyriksamlingen bidrog i høj grad til Klaus Rifbjergs ny fundne prædikat som storstilet provokatør og det epokegørende omdrejningspunkt i dansk litteratur inden for konfrontationsmodernismen.

”Livet i badeværelset”

Digtet ”Livet i badeværelset” omhandler besjælingen af sæben, der ud fra sin synsvinkel og perspektiv, beskriver verdenen og dens omgivelser. Digtet karakteriseres som moderne, idet versformen er fri og anbringer indtrykket af en eksistentialistisk tankestrøm, der eksperimenterer med alternative versopstillinger. Der stilles desuden spørgsmålstegn ved omgivelserne. Der er her tale om centrallyrik, der cirkler om det lyriske jegs oplevelser, forestillinger og følelser. Lyriksamlingen ”Konfrontation” er særligt fremtrædende og udbredt for Klaus Rifbjergs enestående evne til at fremstille objekter og give dem liv, ofte betegnet som besjæling, der i dette værk repræsenteres ved sæben. Værket anvender ofte parallelstrofer, der kommer til udtryk i strofe 9-10.

”Jeg vil bruges,

bliver brugt. ”

Gentagelsesvirkemidlet applicerer Klaus Rifbjerg for at fremvirke entusiasme og for at understrege pointen. Særligt sproget er essentielt i Klaus Rifbjergs formidling. Skribenten anvender den nominalstilede udtrykningsform i kraft af det store brug af substantiver, der efterfølges af et beskrivende adjektiv, som skildrer sæbens reaktion på det uvisse og uprøvede. Det især væsentligt, at pointere de seksuelle undertoner der udspiller sig i digtet. Generelt kan man opdele værket i 3 faser. Skribenten beskriver med sensuelle verber sæbens fascination for menneskets krop. Det vises i strofe 15-22. Herefter udvikler sproget sig fra sansende og positive adjektiver, til et nervøst og afstandstagende sprog, der fremstilles i stroferne 23-32. I den tredje fase beskrives sæbens farlighed og dens intentioner for at skade mennesket. Ydermere benytter Klaus Rifbjerg sig af sproglige billeder, i form af sammenligninger, der skal skabe et større perspektiv og for at læseren kan få noget at forholde sig til.