Digtet er skrevet af Klaus Rifbjerg, der er født den 15 december 1931. Han voksede op på Amager, men bord i dag i Spanien og på Frederiksberg.
Ydre komposition og resumé.
Digtet er bygget op af 7 strofer og skrevet i nutid. Der er ikke et specifikt antal vers i hver strofe. De 5 første strofer er med positiv tone, hvorefter jeg synes, at de to sidste har en mere negativ betydning. Jeg mener, at dette digt er knækprosa, da skrivestilen er episk, men linjerne er brudt som i et digt. Som sagt er der ikke noget specifik komposition af digtet, men der er to vers, som bliver gentaget et par gange. De er bare lavet lidt om hver gang. F.eks. jeg vil bruges, bliver brugt. Der bliver ikke brugt punktummer inde i teksten, kun af og til i slutningen af stroferne.
Indre komposition.
Digtet er episk, da det er handlingspræget, og der er en fortæller. Jeg synes dog også, at det er lyrisk præget, da digtet kredser om oplevelsen i nuet, og fortælleren udtrykker mange meninger og følelser. Jeg tror, digtet bliver fortalt fra håndsæbens synsvinkel på et helt almindeligt badeværelse. Den fortæller om, hvad den ser på badeværelset. f.eks. som i den første linje: mit univers ser jeg fra en fordybning i væggen. Den fortæller, hvad den oplever som et stykke sæbe der bliver brugt. I de første fem strofer, er det vi ser det fra den gode side. Den siger, at den vil bruges og, at den bliver brugt. 6 strofe skiller sig lidt ud, da den ligesom er overgangen fra sæbens positive holdning til at blive brugt til at blive negativ. Faktisk kan man se det allerede i sidste vers af 5 strofe, hvor der står: jeg bruges og opbruges. Det er ligesom her, at det går op for sæben, at den bliver opbrugt på et tidspunkt, og så forsvinder. 6 strofe er skrevet mere aggressivt om, hvad sæben ikke vil have skal ske. Den fortæller, at den flygter som fisken. I denne strofe står der: Fang mig, som står i imperativ. Dette er også med til at skabe en mere anspændt stemning. Sæben kan næsten få læseren til at få medlidenhed med den, især i denne strofe, men med ét, slår den over og bliver næsten ond. Den har snydt læseren, ligesom forbrugeren. Sidste strofe er her, hvor sæben har overtaget magten, og har lagt sig bag forbrugerens hæl. Den venter nu bare på, at han eller hun skal træde tilbage, så personen slynges bagover, og knuser sit kranie på karrets kant. Det er først her i sidste strofe, at sæben rent faktisk konfrontere forbrugeren, ved at sige DU og DIN. Her taler sæben til forbrugeren, hvor vi i før kun har hørt om selve sæben og dens udvikling, gennem historien. Den går fra at: ”vil bruges” til ”vil ikke tages” og til sidst ”mærk min farlighed”. Her kan vi nærmest karakterisere sæben som ond. Den er ikke længere bare funktionsredskab, som ser alt fra sin plads i fordybningen i væggen. Den er ikke længere en ting, som tilfredsstiller andre, nu er den sin egen herre, for den vil ikke bruges op.
Det er gratis at oprette en konto