P-plasteret er en præventionsmetode til kvinder og er et alternativ til p-pillen. P-plasteret er et tyndt hudfarvet depotplaster af plast. Den klæbende del af plasteret indeholder de aktive stoffer (hormonerne gestagen og østrogen), der afgives gennem huden og over i blodbanen. Hormonerne virker sådan, så den stopper ægløsning. Herudover påvirker gestagenet slimet i livmoderen, så det er vanskeligere for sædcellerne at trænge igennem til ægget.
Risikoen for graviditet er meget lille og svarer til beskyttelse med p-piller.
Plasteret skal sidde et tørt sted med ren, tør og ikke-behåret hud. Det må ikke sidde under stramtsiddende tøj og heller ikke på brysterne. For at undgå at huden bliver irriteret bør plasteret ikke placeres det samme sted hver gang. Sauna, brusebad, badning, træning osv. påvirker ikke plasteret, men det bør kontrolleres at det sidder rigtigt.
Der er dog nogle sideeffekter. Man kan risikere at blive gravid, hvis man glemmer at tage plasteret på første dag i ens cyklus. Man kan også risikere at blive gravid, hvis man glemmer at skifte det i mere end 48 timer.
Plasteret er egnet til kvinder under 35 år gamle.
Plasteret er mindre egnet til:
Kvinder, der er over 35 år og ryger
Kvinder med forhøjet blodtryk, sukkersyge, migræne eller hjertesygdomme
Det er gratis at oprette en konto