Digt om grundforløbslivet

Nu er grundforløbslivet snart omme og med det føler vi os lidt tomme.

Vi sluttede på sikker grund og nu skal posen rystes rundt.

Grundforløbslivet var rigtig, rigtig sjovt vi mødte mange mennesker og vi alle havde det godt.

Vi lærte et nyt sprog og det gjorde os klog.

Ditte er vores lære fordi hun står os nær og fordi er hun så kær.

Hvis lyset slukkes betyder det at vi alle dumpes, vi håber på det bedste men er bange for vores skæbne.

Træerne bliver grønnere og grønnere og lærerne håber kun på at vi består, så vi igen kan mødes til næste år.

Vi så alle stjerner i hinandens blikke, og følte i vores hjerter at tiden aldrig mere ville tikke.

Vi lærte både svensk og norsk og vi så ”serien” vi forstod ikke det meste men kunne alligevel det hele.

Vi går i skole for at lære og med vores bestræbelser kan vi ære ”men er er det virkelig så sjovt?” det som alle synes er så klogt.

Vi kan stadig ikke fatte at det snart er slut med at pjatte uden at vide hvordan vi kommer til at ha` det.

Nu er tiden snart inde, tiden som vi ikke må glemme. Den koster både sved og tårer men i sidste ende er det kun det vi formår.