”Den lille pige med svovlstikkerne”, er et kunsteventyr skrevet af H.C. Andersen i 1845, hvilket var i slutningen af romantismens litteratærer tidsperiode (1820-1850), hvilket altså vil sige, at det moderne gennembrud var lige på kanten, og man altså derfor var begyndt at gå lidt væk fra tanken om det idylliske verdensbillede og det perfekte, men mere at sætte fokus på de samfundsmæssige problemstillinger, som der manglede fokus på. Ideen om en højere magt, altså gud var dog stadig i fokus, og man beskrev stadig problemerne med en positiv tone. H.C Andersen var meget præget af at sætte fokus på disse problemstillinger, især problemstillingerne imellem fattige og rige, og barnet som manglede hjælp, omsorg og kærlighed. Alt dette kan man tydelig se i hans eventyr da han udtrykker sine holdninger igennem teksten som fortæller.
”Den lille pige med svovlstikkerne”, handler om en lille fattig pige som går rundt til folks døre, for at sælge svovlstikker for at tjene til hendes families overlevelse. Pigen går rundt uden sko, i aftens kulde på en nytårsaften. Ingen har købt nogen svovlstikker af hende, hvilket gør at hun ikke kan tage hjem. Den lille pige sætter sig på den kolde jord, og tænder en svovlstik for at få varmen, da hun ikke en skilling har tjent, for kom hun hjem uden en eneste skilling, ville faderen slå hende. Hver gang hun tænder en svovlstik, ser hun noget varmt og dejligt. Hun fantaserer om hendes afdøde mormor, som gav hende en tryghed som hun savner og mangler, så hun bliver ved med at tænde den ene svovlstik efter den anden, for at holde fast på hendes fantaserende billede. Da hun tænder de sidste svovlstikker, kommer mormoren og løfter den lille pige op til sig, hvorefter mormoren og den lille pige tager afsted sammen op til gud. Den lille pige dør af frost, men med et smil på hendes læber, for nu er hun kommet op til hendes mormor, op i trygheden.
Det er gratis at oprette en konto