Den lille pige med svovlstikkerne er et kunsteventyr skrevet af H. C. Andersen i 1845. Eventyret handler om en kold nytårsaften, hvor en fattig pige prøver at sælge svovlstikker på gaden. Hun fryser så frygteligt, men hun er bange for at gå hjem uden at have solgt noget, fordi hendes far vil slå hende. Hun finder et hjørne af gaden og tænder en af svovlstikkerne for at holde varmen. I gløderne fra svovlstikkerne ser hun forskellige drømmesyn, bl.a. et smukt pyntet juletræ og en overdådig festmiddag. Mens pigen varmer sig ved svovlstikkerne, ser hun et stjerneskud og husker på sin afdøde bedstemor, der havde sagt, at et stjerneskud betød, at et menneske var død og faret til himmels. Mens pigen tænder den næste svovlstik, ser hun sin bedstemor i et syn, den eneste person, der har behandlet hende med kærlighed. Hun tænder endnu en svovlstik for at bibeholde synet af bedstemoderen så længe som muligt. Barnet dør, og bedstemoderen bærer hendes sjæl med ind i himlen. Den næste morgen finder forbipasserende det døde barn i hjørnet af gaden.
Eventyret er et kunsteventyr, da vi kender forfatteren H. C. Andersen, og eventyr er beregnet til at blive læst af en selv eller blive læst op. Eventyret bliver fortalt fra vekslende synspunkter. Eventyret bliver fortalt i 3. person og jeg-fortæller i datid. I andet sidste afsnit ser vi jeg-fortælleren træde ind: ”… jeg ved, du er borte, når svovlstikken går ud; borte ligesom den varme kakkelovn, den dejlige gåsesteg og det store velsignede juletræ…”, og 3 personfortælleren ses ved, at fortælleren skjuler sig bag en eller flere af tekstens personer ud fra vekslende synsvinkler og fortæller begivenhederne ud fra denne persons synsvinkel, her i eventyret er det den lille pige.
Det er gratis at oprette en konto