Vindenergi er et udtryk for den kinetiske energi, som vinden indeholder. Den er en indirekte form for solenergi og kan derfor betegnes som vedvarende energi der skåner miljøet. Vindenergien er i mange hundrede år blevet udnyttet af menneskerne.
Hvordan fungerer en vindmølle?
Moderne vindmøller producerer elektricitet ved, at vinden får rotoren til at dreje rundt. Denne rotation skabes med en teknik, der er skabt med inspiration fra flyindustrien. Ved at anvende aerodynamiske vinger, dannes der et undertryg på den ene side af vingen, og det trækker rotoren rundt på samme måde, som det er undertrykket over vingerne på et fly.
Alt afhængig af den geografiske placering er der forskel på, hvor megen elektricitet en vindmølle kan producere. På steder, der er mindre vindrige, kan der kompenseres for dette ved at sætte længere vinger på vindmøllen. Det vil øge produktionen af energi, da længere vinger medfører et større rotorareal, som kan påvirkes af vinden.
Klassificering af vindmøller.
Moderne vindmøller inddeles i tre klasser, alt efter hvor modstandsdygtig vindmøllen er. En klasse 1 mølle er lavet til at stå på havet, en klasse 2 mølle er lavet til at stå på landplaceringer fx marker og åbne områder i Danmark, og en klasse 3 mølle er den billigste og den kan bedst stå på placeringer hvor der ikke er alt for kraftig vind.
Det er gratis at oprette en konto