En vindmølle er en maskine, der omsætter bevægelsesenergi i vinden til elektricitet. . I Danmark har vindenergi historisk været udnyttet til at producere mekanisk energi til f.eks. maling af korn. En moderne vindmølle består af en rotor – i et dansk design med tre vinger – der trækker en generator, der producerer elektricitet. Rotor og generator er anbragt i toppen af et tårn, der står på et fundament i jorden eller på havbunden.
Vingerne styres på grundlag af målinger af vindens retning og hastighed. En vindmølle udnytter ikke blot vindens tryk på et skråtstillet vingeblad, men den udnytter også, at luftstrømmen omkring bladet skaber et undertryk på vingebladets bagside i forhold til vinden. Kraften fra dette undertryk giver et træk, som får vingerne til at rotere. Elproduktionen fra en vindmølle afhænger af vindforholdene. Det blæser ikke altid, og vindhastigheden varierer meget fra sted til sted og over tid. Det blæser gennemsnitligt mere på havet end på land. I Danmark blæser det mest langs vest- og sydvestvendte kyster og mindst inde i landet. En mølle på den jyske vestkyst producerer derfor typisk dobbelt så meget som en vindmølle af samme størrelse, der er placeret på et mindre vindrigt sted inde i landet.
Det er gratis at oprette en konto