  Side 1 af 3
|
|
||||||||||||||||
Skribentens beskrivelse af OrgandonationFørhen var diagnosen død en helt anden end i dag. Dengang mente man, at man var død, hvis man ikke trak vejret, eller man ingen puls havde. Enten holdt man en fjer op foran munden, for at se om der var et åndedræt til at få den til at bevæge sig, eller man holdt et spejl op foran munden, og så efter om der dannedes dug der på. Det var jo en primitiv måde, at undersøge om man var død. Der er også myter om folk, som har vært skindøde og er vågnet igen. Dengang udstyrede man kisterne med klokker i tilfælde af, at man vågnede igen efter begravelsen. Det er også et tegn på, at det ikke var en sikker metode, at erklære en person død på. |
|||||||||||||||||
pdf-format (482KB) 
