Vi arbejder i fysikken med begrebet Varmekapacitet og specifik varmekapacitet.
Varmekapacitet er et mål for hvor meget varme et objekt skal have for at stige i temperatur med en grad, hvor den specifikke varmekapacitet er hvor meget varme der skal til for at hæve et objekts temperatur med 1 grad pr. masse. Dette kan udtrykkes i to ligninger henholdsvis: Q=C*?T og Q=c*m*?T
Her hvor Q er energien der tilføres eller udledes fra objektet, og hvor T er temperaturen og ?(delta) som betyder ændringen, derfor er ?T lig med ændring i objektets temperatur. Hvor kapitale C er varmekapaciteten og lille c er den specifikke varmekapacitet, og hvor m selvfølgelig er massen. Bemærk at disse formler kun gælder for objekter uden faseskift. Dette er fordi for at have et faseskift skal der en mængde energi til uden at der sker en ændring i temperaturen. Vi kommer nærmere ind på dette længere nede.
Vi kan nu derfor også konstruere sammenhængen mellem et objekts specifikke varmekapacitet og dets varmekapacitet: C=c*m
Smeltevarme og fordampningsvarme
Når stoffer skifter tilstandsform, skal der tilføres en vis mængde energi til dem. I et faseskift ændrer temperaturen ikke, da den ekstra tilførte energi bruges til at bryde bindingerne imellem fx vand atomerne i en isterning. Så den tilførte varme der bliver tilført stoffet, bruges til at bryde bindinger, så temperaturen ikke ændres, før alle bindingerne er brudt. Dvs. at temperaturen er konstant i en faseovergang. Derfor ser tilstandsformkurven for vand således ud:
Det er gratis at oprette en konto