Kompositionen i Alting og Ulla Vilstrup er normalt dagligdags talesprog, med korte sætninger og uden brug af fremmedord. Sproget anvendes med mange detaljer og er meget beskrivende. Igennem hele bogen bliver der brugt en del talesprog, som virker rigtig godt, da det giver bogen liv og dynamik. Jeg-fortællerens beskrivelse af ting ned til mindste detalje, giver mulighed for, at man kan danne indre billeder. Og man bliver fanget i et virvar af tanker, som får en til at stoppe op og stille spørgsmål til teksten, ligesom hovedpersonen stiller spørgsmål til sig selv, om sin egen tilværelse.
Der forekommer en del direkte tale i form af dialog og indre monolog. Fortælleren diskuterer med sig selv, og stiller store og små spørgsmål til sig selv, om hvad han skal gøre, mene eller føle. Han finder ofte svaret gennem flashbacks fra scener i filmen ’Hjerterfri’. På den måde er der altså hele tiden forbindelser mellem hovedpersonens eget liv og Lindas liv. (eksempel s.107, linje 1-5): ”Jeg nikker og ser ud af vinduet mens vi kører, og jeg syntes at jeg har lært mange ting, både i mit liv og i de sidste par dage. Jeg har lært at man kommer ud for mange ting, osse ting som ikke er gode”.
Det er gratis at oprette en konto