Analyse af H.C. Andersens 'Grantræet'

Grantræet er et kunsteventyr skrevet af H.C Andersen i 1844. Grantræet er et kunsteventyr, fordi man kender forfatteren. Kunsteventyr er også karakteriseret ved at der samtidigt med handlingen kan komme stemninger, følelser og beskrivelser. H.C Andersens historier er ofte meget mystiske fortællinger som fremstiller underklassens drømme som var de sociale realiteter.

Dette eventyr handler om et grantræ, der står ude i skoven. Det drømmer om at komme væk fra skoven, ud på havet eller ind i stuerne og blive pyntet. Efter nogle år, er det vokset sig stort og flot, så det bliver fældet, og kommer ind i et fint hus, hvor det bliver pyntet med kræmmerhuse og lækkerier. Dagen efter bliver pynten taget af, og det bliver sat op på loftet, hvor det står indtil forår. Til sidst bliver træet trukket ned fra loftet og bliver hugget til brænde.

H.C Andersens ”grantræet” foregik i 1844 som er skrevet i romantikken, før det moderne gennembrud. Denne periode var præget af det gode, det sande og det skønne. Man havde meget fokus på at se det smukke i alting og man havde til dels et urealistisk syn på livet og tilværelsen. Man følte en speciel forbindelse til naturen og det åndelige, og derudover var man også draget af en stor fædrelandskærlighed. Eventyrtrækkene i grantræet er; ”Men to vintre gik, og ved den tredje var træet så stort at haren måtte hoppe udenom det.”. Altså, her er der de magiske tal som netop kendetegner eventyr, nummeret 3. Det overnaturlige; genstandende er besjælede. Det betyder at i dette eventyr, har tingene en sjæl, de kan tænke og tale med andre overnaturlige ting. Det hører under den undergenre der kaldes kunsteventyr. Det kan man se fordi der er en forfatter på, i modsætning til folkeeventyr der fortalt fra mund til mund, og hvor der derfor ikke er nogen afsender af eventyret. Derudover er der meget grundige beskrivelser, f.eks. følger man grantræets opvækst igennem hele historien meget detaljeret. Det er meget grundige detaljer som man ikke ville kunne huske hvis eventyret var blevet fortalt fra mund til mund.