Det var juni 2010, Jeg kan tydeligt huske det år, hvor mine forældre havde besluttet sig for at tage på sommerferie i Spanien. Ned til varmen, i mine bedsteforældres dejlige tropiske hus, med panorama udsigt ud over havet. Det var billigst at flyve fra Hamborg, så det gjorde vi. Køreturen til Hamborg skulle tage cirka 3 en halv time, og være 330 km lang, så min familie og jeg, havde masser af tid til at hygge os på vejen. Vi kørte ind i Tyskland, over grænsen og ind i en grænseshop for at købe slik og sodavand, heldigt nok. For da vi var kommet godt afsted, tog turen en meget uventet og sær drejning.
Meldingen lød i radioen, at en stor lastbil med omkring 1000 danske kalkuner, var væltet på den tyske motorvej. I bilen kiggede vi på hinanden, med et meget undrende blik. Hvem havde troet at 1000 kalkuner skulle spærre motorvejen, lige når vi skulle på ferie. Vi kørte videre i håb om, at kalkunerne ville blive fjernet inden vi nåede frem, så vi kunne nå vores fly og komme på vores tiltrængte ferie til Spanien. Et par kilometer længere ude af motorvejen holdte vi ind, for at få noget tangstations mad, vi var alle meget sultne. Så snart vi kom på motorvejen, kunne vi se en kø forrude, en kø så lang øjet rakte. Vi begyndte at snakke om vores fly, og hvor vidt vi nu nåede det. Der var ikke nogen specielt positiv stemning i bilen, men min far sagde meget hurtigt ”his jer nu ikke op, vi skal nok nå det fly” mens min mor sad ved siden af, og blev hysterisk som hun plejer. Situationen blev mere og mere presset, da vi havde holdt helt stille i køen, i snart en halv time. Jeg kan tydeligt huske følelsen af bare at holde der, og hverken kunne køre frem eller tilbage. Det var ikke nødvendigvis nogen rar følelse, men det med bare at holde stille, kan også være rart en gang i mellem.
Det er gratis at oprette en konto