Jeg slap ud. Jeg er vel en indbrudstyv. Der skulle ikke meget til at fjerne bagbeklædningen og en hylde fra jeres små reoler. Efter 11 måneders knoklearbejde med teske og stoppenål, kom jeg endelig ud af celle 7. Da jeg kom igennem jeres mørtel bag væggen, skulle jeg bare finde min vej til hvælvingen under trappen. Selvom hullet ikke var den optimale størrelse til en mand som mig, kunne mine akrobatiske færdigheder hjælpe mig. Hullet kan ikke have været meget mere end 40cm bredt. Da jeg finder min vej til trappen, har jeg forberedt et trin som er aftageligt. Igennem det lille trin og så har jeg adgang til pulterrummet på loftetagen.
Her bruger jeg, de spiseskeer der har manglet i kantinen det sidste stykke tid. Dem har jeg nemlig fremstillet et sæt falske nøgler af. Jeg har brugt de sidste mange måneder på at fragte materialer ned til det lille rum under trappen. Jeg har derfor kunne fremstille en 18 meter lang tunnel, der går lige under jeres forhave og direkte ind til din kælder.
Ud igennem det åbne vindue og jeg er tæt på frihed!
Natten til lillejuleaften kravler jeg igennem vinduet og over det sidste hegn. Nu er jeg udenfor muren. Jeg er ude, men stopper ikke med at løbe. Der er forskel på at være på flugt, og frihed. Jeg har jo efterladt dig en seddel hr. Inspektør.
Det er gratis at oprette en konto