Kære fængselsdirektørDet er nu få dage siden jeg slap ud af min fængselscelle. I anledning af min flugt kan jeg forstå, hvis du undrer dig over hvordan dette kunne lade sig gøre. Tillad mig at blotte mine tanker for dig. Ved hjælp af min kløgt og adræthed lykkedes det mig at få fjernet en hylde fra en reol og grave mig til friheden. Alt dette kun ved brug af skeer, en stoppenål og nogle brædder. Det var dog ikke uden besvær, dette tog mig flere måneder at udføre. Min trang til frihed var det eneste der holdte mig kørende gennem de sidste par måneder. Jeg sad og udtænkte min plan, siden den dag jeg blev sat bag tremmer. Jeg tænkte på alverdens måder at slippe ud, indtil jeg kom på denne plan der nu har bragt mig udenfor fængslets mure. Jeg husker tydeligt da jeg sad og skrev sedlen Hvor der er en Vilje, der er der også en Vej!. Disse ord sad jeg inde med, da jeg tænkte over min længsel efter frihed. Det jeg prøvede på at opnå med sedlen, er at sende et budskab. Et budskab til hele Horsens Statsfængsel og omverdenen at det ikke er umuligt at opnå det du ønsker dig. Se på mig, jeg er ude i friheden grundet min vilje. Hermed fastslår jeg ikke at det er nemt, det kræver tålmodighed og koncentration. Et fejltrin og i kunne have opdaget mig, men det gjorde i ikke. Selv jeg er lidt forbavset over i ikke opdagede, hvad der foregik lige for næsen af jer. Da jeg lige var kommet ud og kunne indånde den friske luft, fik jeg en overvældende følelse af noget jeg ikke kan beskrive med ord. Jeg har alligevel lidt en ambivalent følelse, at jeg er ude i den frie verden. Vil jeg integrere mig ordentlig ind i samfundet, som en lovlydig borger eller gå tilbage til at være professionel indbrudstyv, for så at ende tilbage i den samme lille celle på Fussingsvej. Dette må tiden vise. Du har altid behandlet mig godt, dog må vi håbe at vore veje aldrig krydses igen. Glædelig jul og må du komme godt ind i år 1950.
Det er gratis at oprette en konto