Michael Rasmussen besøger sportsgymnasiet Marselisborg. Fortæller om den gule feber han oplevede under Tour de France.
Af [NAVN A]
Han kommer på scenen som han gik på podiet i touren, selvsikker og som en helt naturlig del af hans hverdag. Duften af kage og kaffe i luften vidner i sandhed om det stereotype forældreforeningsarrangement. Til aftenens arrangement var der dog et anderledes fremmøde end så mange andre foredrag fra forældreforeningen. Størstedelen af Marselisborgs Team Danmark klasse var tilstede blandt publikum. For at overvære en af de største danske cykelryttere, fortælle om hans oplevelser i denne professionelle sportsverden.
Starten som stjernen
”Der er ingen som har lagt et større pres på mig end mig selv”
Michael Rasmussen tager os med på en rejse igennem hans cykelkarriere. Vi starter i hans hjemby i Tølløse, hvor Kyllingen allerede i en ung alder ville være den bedste i verden til at køre på cykel. Han var ikke bange for nogen eller for noget for han vidste godt hvem der skulle være den afgørende faktor i hans sejre, nemlig ham selv.
Som mange cykelryttere startede han på mountainbike og blev dobbeltverdensmester i 1992 og 1999. Dette var dog på to vidt forskellige baggrunde. Han vandt regnbuestriberne i 1992 uden nogen kvaler eller brug for hjælp. Dog var det ikke den samme sag i 1999 han var forinden da blevet introduceret ind i en farlig verden inden for cykelsporten, nemlig dopingverdenen. Michael Rasmussen var på præstationsfremmende midler da han vandt sit andet VM i 1999.
Det er gratis at oprette en konto