Så skulle vi i gang igen. Vi kendte begge rutinen, lige godt var det hver gang. Utroligt nok var det ikke noget, der kedede nogle af os, vi nød rutinen og det kendte. Det var efterår, himlen var grå og fyldt med skyer. Der var ikke et eneste sted, hvor solen fik lov til at skinne igennem. Vi vidste jo godt, at det danske efterårsvejr ikke ligefrem var noget at juble over. Alligevel glædede jeg mig, som var det første gang jeg mødte hende og huset. Jeg nærmede mig huset. Der var noget over det hus. Det var, som om det kaldte på en. Det varmede allerede inden jeg trådte ind i huset. Bare tanken om at skulle ind i huset, ind til den varme, knitrende pejs, der altid brændte.
Uddrag fra opgaven
Thorkild Bjørnvig - Lykkens Tema Novelle Så skulle vi i gang igen. Vi kendte begge rutinen, lige godt var det hver gang. Utroligt nok var det ikke noget, der kedede nogle af os, vi nød rutinen og det kendte. Det var efterår, himlen var grå og fyldt med skyer. Der var ikke et eneste sted, hvor solen fik lov til at skinne igennem. Vi vidste jo godt, at det danske efterårsvejr ikke ligefrem var noget at juble over. Alligevel glædede jeg mig, som var det første gang jeg mødte hende og huset. Jeg nærmede mig huset. Der var noget over
Få fri adgang for at læse hele teksten og downloade ubegrænset.
Få fri adgang
