Lykkens blomst: en fortælling om Solon

Der var engang en ung mand ved navnet Solon som levede i det gamle Grækenland. Denne unge mand var yderst ambitiøs og havde en drøm om at folk en dag ville være friere og mere moderne tænkende end det græske samfund var i den tid han var der. Hans uendelige fantasi og ambition ledte til en konflikt mellem ham og andre som hans familie og venner. Disse mennesker var et mandfolk, et ens tænkende samfund som ikke ville finde sig i noget vrøvl eller fantasi men mente at det eneste rigtige var at overleve og være glad for det man havde og ikke andet, men det kunne Solon ikke håndter så han besluttede sig for at finde noget ekstraordinært som ikke en gang fandt sted i hans fantasi endnu. Hvis man ville ytre sig skulle man være klar til at dø, hvis man havde medfølelse med de døde skulle man være klar til at blive straffet og hvis man ville sige imod et straf skulle man dø, så folk var ikke rigtigt bange for at dø for at skulle tænke ud over almindelige så tværtimod kunne de ikke klare den paradoksale ide som ville gøre dem fortræd. Og det ville Solon ikke finde sig i fordi han simpelthen ikke var som mange af de andre borgere i dette indviklede samfund, men i stedet for at gøre noget ved samfundet blev han meget optaget af sine egne interesser og sig selv hvilket gjorde ham mere og mere optaget af sig selv. Jo mere han blev optaget af sig selv, jo mere indelukket blev han hvilket der på en måde gjorde ham glad. En dag tog han ud for at udforske og finde noget han ikke selv vidste hvad var men havde lyst til at undersøge det fordi han blev træt af en by som langsomt var ved at æde sig selv ihjel. Han tog uden for byen og da han blev ved med gå og blev ved indtil han kom igennem to bjerge bedre kendt som Damebrysterne og i det område er der kun få folk der har været, han blev hurtigt træt og lagde sig til at sove i et hul han har gravet i sandet. Næste morgen vågnede han og da han skulle til at tage af sted så han langt gennem horisonten noget der skinnede også gik han derhenne og kiggede ned da han sjovt nok så en pulje af vand, idet han fandt det kiggede han på vandet og så straks sig selv som en anden person og forelskede sig i det, men det han så i spejlbilledet er ikke kun sig selv men også det han ville have byen til at være, en by hvor folk kan være med til at bestemme og ytre sig som de kunne, men det mest besynderlige han så var hans egen hånd der holdte et æg der var udklækket og ud af revnen stak der en blomst ud, en flot blomst bedre kendt som Narcissus ”lykkens blomst”.