Plastvirksomheden STENSON A/S har gennem de seneste år haft et pænt årligt overskud. Det har betydet, at der er blevet udbetalt et stort udbytte til selskabets aktionærer samtidig med, at selskabet har foretaget en betydelig konsolidering. Virksomheden har altså opsparet overskud, der har gjort det muligt at udvikle nye produkter og investere i nye markeder.
Der har dog i indeværende år været en økonomisk krise i samfundet, hvilket også har ramt STENSON A/S. På et netop overstået ledelsesmøde har man besluttet at gennemføre nedenstående tiltag for at imødegå de vanskeligheder, selskabet står overfor med hensyn til økonomien.
Virksomhedens indkøbschef skal forhandle med de største leverandører om sænke indkøbspriserne med ca. 5%.
Virksomhedens salgschef skal forhandle med de største kunder om forhøje salgspriserne med ca. 4%.
Virksomhedens produktionschef skal øge effektiviteten i produktionsafdelingen med 3% i løbet af de kommende 6 måneder. Det vil bl.a. kræve, at produktionsmedarbejdernes arbejdstempo sættes i vejret.
Virksomhedens økonomichef skal forhandle med virksomhedens bankforbindelse om at reducere renten på kassekreditten med 2 procentpoint.
Virksomhedens HR-chef skal i samarbejde med indkøbs-, produktions-, salgs- og økonomicheferne drøfte afskedigelse af mindst 10 funktionærer. Disse afskedigelser skal ske blandt virksomhedens ældre medarbejdere. Det skyldes, at disse har en relativ høj løn samtidig med, at ledelsen mener, at de ikke længere har en tilstrækkelig høj effektivitet.
Det er gratis at oprette en konto