Kontoret: en fortælling om at vente

Jeg sad udenfor og ventede. Jeg sad bare helt stille, turde ikke røre mig, det var ikke så godt det der lige var sket. Jeg sad i en blå sofa, den stikker lidt og er lidt klam at sidde i, her har der siddet mange uartige unger. Det er næsten som om jeg synker ned til bunden at sofaen, hvor jeg synes jeg kan mærke plankerne i bunden af den. Det er som om jeg bare kunne havde siddet på gulvet, men jeg fortjener vel heller ikke at side så godt efter det der var sket. Så var der også nogle klamme puder, de var også blå, men de var med silkebetræk som var meget slidt, det lignede at det var blevet revet med et rivejern. Overfor mig var der et toilet, jeg spekulerede på om jeg bare kunne gemme mig inde på toilettet indtil de opgav at finde mig, men den tanke var hurtig væk igen de ville jo nok opdage det når jeg så gik ud igen. Ved siden af sofaen jeg sidder i, er der en plante, den står bare der mast helt ind i et mørkt og beskidt hjørne. Det er så beskidt at vis man bare snitter det druser der støv ned, det er så klamt det er nærmest alt jeg kan tænke på lige nu. Det er lidt mærkeligt jeg kan se ind på dem, altså dem der sidder inde på kontoret. Der er to de sidder bag en slags disk, og kigger af og til ud på mig. De kan nok ikke forstå hvorfor en pige nu sidder der og venter på at blive snakket med, og ikke en dreng. Jeg kan endda høre dem snakke om alt muligt papirarbejde. Så så jeg der kommer en dame ud ad den dør der er ved siden af en af de andre damer, hun kiggede hurtigt på mig, så væk igen, og så på mig igen. Jeg mener bare, hvor svært kan det være at tro en pige kunne blive sendt herop. Hun vifter mig ind, jeg er lidt bange for at sige noget forkert eller bare at sige noget. Jeg rejser mig forsigtigt op, sofaen begynder at knirke helt vildt, det er lidt pinligt, det lyder som om jeg er en flodhest der ikke kan komme op af en skride sofa. Jeg går stille og roligt ind ad døren, hun kiggede på mig og spurgte ”er der noget”, jeg forstår ingen ting skal hun ikke snakke med mig om noget eller hvad? Jeg stod først lidt og kiggede mærkeligt på hende men så rystede jeg bare på hoved, så er det hende der kiggede mærkeligt på mig, men hun vendte sig brat om og gik ind ad en anden dør. Der stod jeg så, hvad skulle jeg havde gjort? Ja, jeg gik ud ad døren satte mig i sofaen og kiggede, der sad jeg i ca. 10 minutter så gik jeg.