Et døgn gik. Fireogtyve timer. 1.440 minutter. 86.400 sekunder.
Vi bliver udsat for meget her i livet, og vi gør en masse ting, men hvad gør vi mest her i livet? Vi venter. Vi venter på næsten alt. Venter på bussen. Vi venter på maden. Vi venter på sommeren. Vi venter på julen. Venter på den nye CD fra Medina.
Vi venter hele tiden uden at tænke over det. Vi venter hver dag. Men afsætter vi tid til at vente?
Nej, vi regner bare med at det hele kommer til tiden, og at vi slet ikke behøver noget som at vente’, vi vil bare have at tingene kommer når de skal.
Man aftaler en tid med lægen, men lægen bliver forsinket 5-10 minutter, vi venter, venter på at lægen kalder dit navn, vi forventer ikke at lægen bliver forsinket, så derfor bliver vi sure og utålmodige, jeg mener ikke at vi kan undvære ventetiden, vi får tænkt over tingene.
Mens vi står der og venter på noget, bussen for eksempel, så flyder der tanker rundt i hovedet på en, hvad skal man have til middag? Hvordan kommer Fodboldkampen til at gå i aften? Hvordan bliver min skoledag? Hvem vinder Europ Music Awards i aften? Hvornår kommer den bus egentlig? Vi tænker på en masserer af ting I mens vi venter, uden at man selv er klar over det, selvom mange syntes at det er spild af tid, og at man mister sin fritid, så er det jo godt nok at have dette pusterum fra alt det travle, dog selvom det kan være ret ulideligt at vente mens man står i det, men når man så kigger tilbage på al den tid man har ventet, så kommer man til at tænke over hvor mange tanker man har tænkt på de tidspunkter hvor man har ventet.
Det er gratis at oprette en konto