Disse linier skrives – ingen skal sige, vi mangler selverkendelse – af en københavner. Og – for nu at få hele synderegisteret med – ikke blot af en københavner, men en hundrede procents københavner. En der ikke blot er født i byen, men har levet der – eller i hvert fald haft sin officielle folkeregister-adresse der – hele sit liv. Kan sådan én vide noget om Jylland? Hvem ved? Enhver kan vel sniffe med sin snot, det bedste man har lært (sig). Men lad blot en ting være sagt til forsvar: Kan man ikke sige andet godt om samme københavner, har han dog i det mindste været klog nok til at hente sin kone i Jylland. Det er den slags der beviser, at selv en københavner ikke nødvendigvis behøver at være helt tabt bag af en vogn. Ingen er jo selv herre over, hvor man bliver født. Men man er da i hvert fald delvis herre over, hvordan man udvider sin horisont i det daglige – med andre ord: Hvem man lever sammen med.Eks 1: Men lad os begynde med begyndelsen – det er blevet et efterhånden ret populært trick at gøre det på netop den måde.
Eks 2: Da jeg var dreng – det er den slags man nødigt siger højt efterhånden, og endnu nødigere tænker på, men det er faktisk sine tredive år siden – var Jylland langt væk.
Det er gratis at oprette en konto