Religionsfaglige begreber: Islam, kristendom og buddhisme

Centrale religionsfaglige begreber (Religions C grundbog s.251-258):

Myte: En opdigtet urfortælling, som ofte mangler virkelighedsgrundlag.

Skabelsesmyter: En urfortælling, der er med til at forklare verdens skabelse. Ex. Den kristne skabelsesmyte om Gud som verdens skaber.

Ritual-myte sammenhæng: Til myten knytter der sig ofte et praktisk ritual, som giver myten en aktiv funktion i religionen. Myter kan både fortælle om en mytisk fortid, men de kan også bruges til at forklare nutiden. Ex. Nadveren som ritual, der genskaber myten omkring Jesus sidste nadver. Eller Dåben i Folkekirken, der som overgangsritual genskaber myten om Jesus dåb i Jordanfloden af Johannes Døberen.

Ritual: En symbolsk handling der har til formål at påvirke noget. (Overgangsritualer)

Eksempel: Dåben, hvor man går fra ikke kristen til at blive kristen.

Eksempel: Nadveren, hvor man forender sig med Gud ved at spise og drikke ham.

Helligt og profant:

Helligt: De hellige steder som kirken og moskeen. (Findes særlig forbud og regler)

Profant: Alt det der ikke er helligt. (Det almindelige)

Religionsvidenskabelige kernebegreber:

Afsekularisering: En proces, hvor religion igen begynder at gøre sig gældende i samfundet og påvirker normer og adfærd.

Analogi: Samling af skrifter, der består af to hoveddele. Det nye- og det gamle testamente.

Antropogoni: Menneskets skabelse.