Klimaforandringer: udledning af stoffer og drivhuseffekten

Den enkelte og samfundets udledning af stoffer

Indholdsfortegnelse:

Forside s.0

Indholdsfortegnelse s.1

Teori s.2

Fysik/kemi s. 2 - 5

Biologi s. 6 - 8

Geografi s. 9 - 13

Kilder s. 14 - 15

Forsøg s. 16 -

Teori

Fysik/kemi

forbrænding

Biologi

Drivhuseffekten

Solens stråler opvarmer jordoverfladen, og noget af varmen udsendes igen til verdensrummet som varmestråling. Solstråler og de udgående varmestråler er begge en form for elektromagnetisk stråling, men de har forskellige bølgelængder. Her kommer drivhuseffekten ind i billedet, for den udadgående varmestråling fanges af et lag af drivhusgasser i atmosfæren. Det er gasser som carbondioxid, metan og almindelig vanddamp.

Disse luftarter kan holde varmestrålingen fra Jorden tilbage, så den ikke blot forsvinder ud i verdensrummet. På den måde holdes Jordens overflade varm. Den er cirka 33 °C varmere, end hvis der ikke var nogen drivhuseffekt. Så ville der have været hundekoldt på Jorden, nemlig kun omkring minus 18 °C i gennemsnit. Og forskellen mellem dag- og nattemperatur ville være meget stor.

Permafrost

I arktiske egne er jorden dybfrossen mange meter ned. Det kaldes for permafrost, og i disse jordlag er der bundet store mængder carbon-forbindelser i form af tusinder af års ophobning af plante- og dyrerester.

De lave temperaturer i de polare klimazoner gør, at kun lidt plantestof når at rådne. I stedet aflejres det i mægtige, carbon-rige jordlag. Og når vi snakker det øverste jordlag, mener forskere, at der alene i Arktis er gemt ca. 40 % af hele klodens mængde af carbon.