Klimaet har gennem hele jordens levetid varieret mellem istider og varmere perioder. Men klimaet påvirkes også af menneskets aktiviteter. Især udledningen af drivhusgasser har siden 1800-tallet haft stor indflydelse på, at klimaet er blevet varmere.
Drivhuseffekten:
Den naturlige drivhuseffekt fungerer ved, at sollys passerer ind i atmosfæren, hvor det opvarmer Jordens overflade. Varmen sendes tilbage til atmosfæren, men her sørger drivhusgasserne for, at en del af varmen sendes tilbage til Jorden overflade igen.
Uden drivhuseffekten ville Jorden være et isdækket landskab uden det liv, som vi kender i dag.
Verdenshavene:
Carbon fra de fossile brændstoffer frigives til atmosfæren hurtigere, end det kan bindes naturligt til fx planter ved hjælp af fotosyntese. CO? opløses nemt i vand, og på grund af havets enorme overfladeareal optages og lagres der store mængder af CO? i verdenshavene.
Nu opvarmes verdenshavene, og derfor frigives der generelt mere CO? fra havene.
Koralrev:
Temperaturstigningen betyder, at koralrevene bliver sjældne eller helt uddør. FN's klimapanel mener, at hvis temperaturen stiger med bare 2,5 °C, vil koralrevene begynde at dø.
Desuden vil muslinger og andre dyr med skaller også få svært ved at danne deres kalkholdige skaller pga. den stigende mængde CO?, som gør havet surt.
Regnskoven:
Når træerne i regnskoven fældes, er der færre træer til at binde CO? ved fotosyntese. Bruges de fældede træer til brændsel, frigives der desuden rigtig meget CO?.
Det er gratis at oprette en konto