1 / 6 sider - klik for at bladre

Atomkraft, kernekraft og radioaktivitet

  • Naturfag
  • 8. klasse
  • Afleveret til 7
  • 6 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Atomkraft, kernekraft og radioaktivitet er en naturfag-opgave til 8. klasse, afleveret til karakteren 7. Fylder 6 sider (1.434 ord, ca. 6 min. læsning) og blev publiceret 27. marts 2019.

Denne opgave redegør for atomkraft og kernekraft, med fokus på energiproduktion via fusion og fission. Den diskuterer sikkerhedsaspekter og historiske ulykker som Tjernobyl og Fukushima. Desuden gennemgås de tre hovedtyper af radioaktiv stråling: alfa, beta og gamma, med forklaringer på deres egenskaber og farer. Afslutningsvis berøres begrebet halveringstid.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid redegørelse for atomkraft, energiproduktion og radioaktivitet. Indholdet er fagligt relevant og velstruktureret, hvilket giver god inspiration til andre elever.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • alfastråling
  • atomkraft
  • betastråling
  • fission
  • fusion
  • gammastråling
  • halveringstid
  • kernekraft
  • kernereaktor
  • radioaktivitet

Det man bruger til at udvinde energi fra atomkraft er en kernereaktor, som udvinder energi på

to forskellige metoder

Fusion:

I en fusionsreaktor kan man samle mindre atomkerner til en stor atomkerne hvilket laver store mængder af energi i form af varme og gammastråling. Dette kan gøres ved temperaturer over 1.000.000 grader Celsius. En af de fusioner man har prøvet er deuterium, en stabil isotop af brint med to nukleoner, som også kaldes tung brint, med tritium, som er den tungeste form for brint, der består af tre nukleoner. Der findes ingen kommercielt kørende fusionsreaktorer, men for nyligt blev der bygget en færdig i Sydøstfrankrig, der hedder ITER, (International Thermonuclear Experimental Reactor) som, senere i år vil være klar til brug, og ifølge planen skulle kunne køre de næste tyve år. Tidligere har man kun brugt forsøgs fusionsreaktorere.

Fission:

De fleste atomkraftværker i verden bruger en fissionsreaktor. I en fissionsreaktor spalter man atomkernerne til mindre kerner hvilket frembringer frie neutroner og gamma fotoner, og samtidigt frigør en hel masse energi. For at man kan få energi ud af en kernereaktor skal man bruge kernebrændsel, som er en stav af uran og urandioxid med en ekstra høj andel af isotopen U-235. Der er generelt tre typer af fissionsreaktorer. Den første er letvandsreaktorer, som kan deles i to kategorier mere, BWR, som fordamper vand ved kontakt med brændselsstavene, og PWR som er så højt et tryk, at vandet ikke koger og derfor afgiver sin energi i en varmeveksler som udvikler damp. Den anden type er tungtvandsreaktorer, som er det samme som en letvandsreaktor, bortset fra at de to hydrogenatomer i sædvanlige vandmolekyler bliver erstattet af deuteriumatomer. Fordelen ved det er at det ikke indfanger neutroner. Den tredje type er Formeringsreaktorer, som producerer mere brændsel end de forbruger. Der er 446 fissionsreaktorer på verdensplan i øjeblikket, og 61 mere er under opbygning

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver