Dyreplankton i søer: fødenet og naturlig selektion

Dafnierne og vandlopperne er planteplankton, der i fødenettet vist i figur 1 er de primære konsumenter, også kaldes herbivorer. Dafnierne og vandlopperne ”græsser” planktonalgerne, der er de primære producenter. Planteplankton ædes af fødekædens næste led, nemlig karnivorerne, der er de planktonspisende fisk. Disse karnivorer dernæst ædes af rovfiskene, der er topprædatorer. Dafnierne og vandlopperne kan på samme tid også betragtes som karnivorer, da de ikke kun æder de primære producenter i fødenettet. Dafnierne og vandlopperne har derfor flere roller i søens fødenet: herbivorer, der ”græsser” primær producenterne (planteplanktonnet), karnivorer, der æder herbivorerne (flagellater) og sekundære karnivorer, der æder andre karnivorer (hjuldyr). Dafnierne og vandlopperne kan derudover sammen med de planktonspisende fisk placeres under navnet ”sekundærproducenter”, idet deres energi i begge tilfælde stammer fra de autotrofe organismer, der på figuren er planteplankton, de primære producenter

Populationsstørrelsen af dafnier og vandlopper er begrænset af deres økologiske niche. Begrebet ”niche” dækker over de forhold, som skal være opfyldt, for at den pågældende art kan leve, dvs. at nichen angiver arternes har en grænser for, hvad de kan tolerere. Et eksempel på en abiotisk faktor, som har betydning for dafniernes og vandloppernes niche, er mængden af lys, som tilføres økosystemet. Er mængden stor, vil aktiviteten under fotosyntese være stor, og populationen af planteplanktonnet vil vokse. Dette vil give anledning vækst i dyreplanktonnets populationsstørrelse, da mængden af deres føde, planteplankton, forøges. En anden abiotisk faktor, der er relevant for denne sammenhæng, er mængden af næringsstoffer i vandet. Når populationen af planteplankton stiger grundet den store lystilførsel, vil bruget af næringsstoffer stige. Derved vil det på et vist tidspunkt ses, at næringsstofferne er opbrugt, og populationsstørrelsen af planteplankton vil mindskes. Dette har naturligvis en betydning for, at det samme vil finde sted for populationen af dafnier og vandlopper, idet mængden af føde reduceres. Dette fænomen forekommer i naturen som ”forårsopblomstring” og ”efterårsopblomstring” af alger. Populationsstørrelserne af en art oscillerer (svinger) naturligt i et balanceret økosystem.