Turbonovelle - en ridse i samvittigheden

Det der øjeblik hvor man har tabt sin telefon, og man ikke kan se, om den er ødelagt eller ej. Det  er som om jeg bevæger mig i slowmotion.   Tøvende vender jeg min iPhone om. Den er smadret. Det føles som om et monster bryder løs  inde i mig. Jeg skriger. Sparker til et skab. Wow, dude chill. siger Bjarke. Han kigger på mig og  spørger Hvor slemt er det?    Den er helt smadret. svarer jeg og viser ham skærmen. Prøv at se. Der er hul ind der og der.  Siden sidder løst. siger jeg og piller ved den. Jeg rækker ham telefonen.   Pas på, de der splinter kan godt falde af. Jeg kan bare ikke forstå det! Jeg havde lige fået den. Du  ved godt hvor langt tid det tog at overtale mine forældre. Jeg er frustreret. Han giver mig  telefonen tilbage.  Virker den? spørger Bjarke. Jeg trykker på alle knapperne. Nope. Jeg sukker.   Jeg bander højt og sparker til en skraldespand, som vælter. Bjarke rejser den op.   Tak mumler jeg. Bjarke står lænet op ad væggen. Han er høj og ranglet. Mørkt hår. Hvad  skete der? spørger han tøvende. Jeg ved det ikke. Altså det ringede ind, og så kom alle de der  børn. Jeg væltede og tabte den ned af trappen. siger jeg.   Jeg gider ikke ind til time. Skal vi pjække? spørger Bjarke, som om det er ingenting. Jeg nikker  alligevel. Magter ikke skolen lige nu.   Så går vi hjem til mig. Jeg låser op og vi går ind. Vi smider vores sko og jakker i en bunke på  gulvet. Ude i køkkenet laver vi pandekager og tager dem med op på mit værelse. Det er klistrede  og ikke helt bagt i midten, så vi smider dem ud. Bjarke spørger mig Hvad siger du egentlig til  din mor? Han kigger alvorligt på mig.  Øhm, jeg ved det ikke. Hun slår mig nok ihjel. Hey, du behøver ikke komme til min begravelse.    Bjarke smiler. Tak, jeg skal jo til strikkeklub den dag, husker du nok. siger han sarkastisk.   Hvad skal jeg egentlig sige til min mor? jeg smider mig i sengen. Vi skal bruge en plan! Jeg  sætter mig ind i tænkeboksen.  Okay. Hvad med din far? starter Bjarke. Nej. Du ved hvor lang tid, det tog ham at overtale min  mor til at give mig den telefon. Det kan vi ikke. Måske. Kan vi sende den til reparation. Hun  finder ikke ud af det. Siger jeg.   Ja, men det er bare ret dyrt. 500-600 kr , måske. Han kigger spørgende på mig. Jeg ryster på  hovedet. Nej, jeg tror måske jeg har en tyver et sted. Jeg kigger håbløst ud i luften.   Jeg har det. En løgn Siger Bjarke. Vi diskutere hvad jeg kunne sige og hører slet ikke min mor  komme hjem. Shit man, hvad skal jeg gøre. Jeg panikker. Mor kommer op ad trappen.   Hun stikker hoved ind af døren. Hej drenge. Siger hun. Havde du en god dag på arbejdet  mor? Spørger jeg.